Tak for lort Rasmus..

Jeg tror grunden til at musik findes er fordi vi mennesker er afhængige af underholdning. Jeg synes det er underligt at ethvert opreklameret popidol kan samle 50.000 mennesker bare fordi han eller hun kan bruge sine stemmebånd lidt bedre end hr. Jensen nede fra Lærkevej..

Jeg tror det er fordi vi gerne vil skabe minder. Historier vi kan fortælle videre. Den første sang man dansede med sin kæreste til får lige pludselig betydning. Før var det bare en sang, som enhver anden, men fordi at ”Who let the dogs out”’s toner udfoldede sig på min ven Rasmus’ minianlæg mens jeg forsøgte at bevæge dig rytmisk, vil jeg lige pludselig mindes den sang til dine dages ende.. Og til det er der jo bare at sige:” Tak for lort Rasmus..”

Men jeg fik gudskelov min hævn, det skal lige siges, at hævn er en dårlig ting. Men det der skete var at til hans konfirmation, lige da de sagde ”ja” stod jeg klar til at spille ”Nik og Jay’s” ”Boing, boing”, så højt som mit minianlæg kunne trække. Nu kan han ikke undgå at mindes hans konfirmation med et lille ”boing” resten af hans liv..

Men der kan også være sange der indeholder dårlige minder. Jeg kan da for eksempel huske at jeg sad og hørte en sang med Shakira da jeg fik at vide at min kanin var død. Jeg kan aldrig mere beundre hendes smukke former uden at blive helt trist..

Det er lige før det tab er større end at miste Zimba..

En ting der er sikkert er at musikken i hvert fald altid vil være der til at hjælpe en igennem livet. Ligesom trofaste Zimba var.. Indtil han blev spist af en stor Rottweiler.. Eller det var ikke helt sådan han døde. Det er faktisk en skrækkelig historie om et bryllup og noget med ”boing”.. Jeg har ikke rigtig lyst til at tale om det..

Sange kan bruges til mange ting. Hvad man vælger, er op til en selv..

Who the fuck let these dogs out?! Get 'em back in the cage now!